Der er sket meget med internetforbindelsen, siden vi for ikke så længe siden sad med et skrattende 33.6K modem og gik på internettet via telefonstikket. De forskellige måder at transportere data mellem afsender og modtager på internettet er blevet mere avancerede og udvidede. Og i dag kan man nu overføre langt bredere datamængder, hvoraf navnet bredbånd opstod, og med langt hurtigere hastighed. Men hvad gemmer der sig bag begrebet, og hvor mange forskellige typer bredbånd findes der i dag?
Laura Klusaite
Jan 19, 2022 · 6 min læsning
Indhold
Bredbånd bliver fejlagtigt ofte brugt som en betegnelse for en bestemt internetforbindelse. Men faktum er, at bredbånd blot er en betegnelse for et kredsløb eller forbindelser, der kan transportere store mængder data på en gang. I EU-regi opererer man med en definition af bredbånd som en forbindelse på minimum 144 kbit pr. sekund. I dag findes der et væld af forskellige bredbåndsløsninger. Disse bredbåndsløsninger varierer kraftigt i størrelse og udseende, og der kan tilkøbes hurtigt bredbånd og langsommere bredbånd. Når man derfor taler om bredbånd, så ligger forskellen for brugeren oftest i bredbåndshastigheder fremfor i tekniske forskelle, omend de tekniske forskelle også foreligger og er ret radikale, når alt kommer til alt.
Når man taler om almindeligt (ikke-mobilt) bredbånd, skelner man oftest mellem to typer:
Bredbåndsforbindelser kræver naturligvis en router til at videresende internetsignalet. Det kan skabes via kablet forbindelse til routeren eller via en trådløs router.
I det følgende afsnit ser vi nærmere på, hvordan de to almindelige bredbåndstyper fungerer i praksis.
Beskyt din router og styrk dit privatliv med en VPN.
Der er flere forskellige måder at få almindeligt bredbånd i hjemmet. De fleste danske hjem har enten et gammelt telefonstik til de gamle fastnet-telefoner eller også har ejerforeningen, boligforeningen eller andelsboligforeningen på et tidspunkt fået installeret kabel-tv, således at der også vil være et kabel-tv stik. Almindeligt og helt ordinært bredbånd kommer oftest via en af disse to løsninger i danske hjem.
Bredbånd via telefonstikket, også kaldet DSL (Digital Subscriber Line), er nok stadig den mest hyppige bredbåndsforbindelse i de danske hjem. Internetforbindelsen kører her på telefonnettet, det såkaldte kobbernet. Forbindelsen består af to kobbertråde, der tilsammen skaber et analogt signal. Modsat gamle dages opkalds-modemmer vil man med en DSL både kunne benytte telefonlinjen og internetforbindelsen på en og samme tid.
I Danmark er der flere forskellige DLS-typer, der går under den samlede betegnelse xDSL. Hastighederne på forbindelserne varierer en del alt efter hvilken DSL-teknologi, man benytter sig af. De mest populære i Danmark er ADSL og VDSL.
Bredbånd via kabel-tv stikket er, som navnet antyder, en internetforbindelse der går via dit kabel tv signal fremfor telefon-signalet. Det kaldes også for en COAX-forbindelse fordi der benyttes et specielt bredbånds kabel ved navn COAX for at etablere denne forbindelse.
Bredbånd via kabel-tv stikket vinder mere og mere frem som det foretrukne danske bredbånd, fordi det kan præstere langt større hastigheder end en telefonstiks-forbindelse. Man kan nå op på internethastigheder på over 1000 Mbit/s, hvilket klart bedre imødekommer de krav, der stilles til moderne menneskers internetbrug i form af f.eks. streaming af tv og film samt gaming. Præcist som med bredbånd via telefonstikket vil bredbånd via kabel-tv-stikket ikke påvirke dit kabel-tv signal. Du vil kunne surfe på nettet samtidig med, at du ser kabel-tv på dit fjernsyn.
Hvilke bredbånd kan jeg få, tænker du sikkert. Og det er der naturligvis en god grund til. For udover de to almindelige bredbåndstyper via telefonstik og kabel-tv-stik, så er der også yderligere to andre bredbånds-muligheder. Disse alternativer hedder mobilt bredbånd og fibernet.
Hvad er mobilt bredbånd? Det ligger næsten i navnet. Mobilt bredbånd er mobilt, forstået på den måde at du ikke nødvendigvis er geografisk bundet til din internetforbindelse. En almindelig bredbåndforbindelse via telefonstikket eller kabel-tv’et kan eksempelvis ikke tages med i sommerhuset. Det er fysisk bundet til husstanden. Mobilt bredbånd derimod kan stort set bringes med overalt. Det kan det, fordi det ikke er en internetforbindelse, der skabes via kabel eller telefonstik. Et mobilt bredbånd behøver ingen netstik, da forbindelsen skabes af tre andre veje:
I alle tre tilfælde skabes forbindelsen til internettet via et sim-kort som plugges ind i enten usb-stikket, din telefon eller den mobile router. Det er derfor sim-kortet, som skaber forbindelsen, hvor det på almindeligt bredbånd er netkablerne og de respektive net-stik.
I sin spæde start var mobilt bredbånd en god løsning til folk på farten, men signalet savnede alligevel noget styrke og hastighed. Med udviklingen af teknologien i de mobile enheder og en udvidelse af netværket er det nu muligt at få ganske kraftige forbindelser med mobil bredbånds hastighed, som næsten tangerer de almindelige bredbåndforbindelser.
Det er muligt at skabe mobilt bredbånd i udlandet via sin mobile enhed. De fleste benytter sig her af telefonens mobilnet eller det trådløse signal på destinationen. Her skal man dog være opmærksom på en vis online sikkerhedsfare, som vi kommer ind på sidst i artiklen.
Fibernet-bredbånd er en helt tredje internet-løsning. Den er knapt så udbredt, men benævnes dog af eksperter som værende fremtidens internetløsning. Her er der tale om mulighed for ekstremt store symmetriske hastigheder forstået på den måde at download- og uploadhastigheden er den samme på fibernet-bredbånd. Fibernet-bredbånd kører hverken på telefon eller kabel-tv-nettet, men via lyslederkabler, der ikke er større end et hår. Det er ganske enkelt lys, der transporter dataene i de optiske fibernet-kabler, hvorfor hastigheden kan matche selve lysets hastighed.
Hvad er så forskellen på fibernet og bredbånd, eller bredbånd og mobilt bredbånd for den sags skyld? Det burde næsten stå klart ovenpå gennemgangen. I stedet for at opsummere forskellen på ny kan man i stedet forklare, hvilke behov de forskellige bredbåndstyper dækker, og hvilken type man derfor bør vælge:
Det er ret enkelt og lige til, at tjekke hvor hurtigt ens pågældende bredbåndsforbindelse er. Forskellige sites på nettet udbyder hastighedstjek og stort set alle internetudbydere har en måler. Det hele foregår online. Man klikker sig ind på bredbåndsmåleren og klikker på start ud for den pågældende test og afventer målingen.
Uanset, hvordan du bruger dit bredbånd på mobilen i hjemmet, som kablet forbindelse eller som trådløst netværk, så er det altid en god idé at værne sig mod cyberkriminalitet.
Med trådløst internet blotter man sig eksempelvis potentielt mere for offentligheden, men man kan dog i den forbindelse eventuelt skabe mere online sikkerhed ved at oprette en VPN. En VPN router er med til at give dig bedre beskyttelse på nettet.
Ved brug af eksempelvis det mobile bredbånd på rejsen vil der i den forbindelse kunne være risiko for online sikkerhedsbrud, hvorfor man her med fordel kunne overveje at foretage download af en VPN til sin respektive enhed, når man er på farten.
Derudover kan en anden fordel ved en VPN forekomme i forbindelse med internethastigheden. Din bredbåndhastighed kan i perioder blive sænket bevidst af din internetudbyder til under den aftalte hastighed. Det kan forekomme, hvis der foregår overvejende datatung trafik på din forbindelse. Man kan i den forbindelse nogle gange gøre sit internet hurtigere med en VPN, da internetudbyderen her får sværere ved at spore, hvad det er, der præcist foregår på din internetforbindelse.