Hvad er malware og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den?

Man kan med lidt god vilje overføre malware-begrebet til menneskekroppen og dens kamp mod ukendte bakterier og vira. Vi bombarderes dagligt med mere eller mindre ødelæggende bakterier, som hele tiden prøver at finde vej til organismen, og de forskellige bakterier og vira antager hele tiden nye former og udseender for at snyde vores immunforsvar. Således optræder malware også.

Som bakterier og vira findes malware i en lang række vidt forskellige udgaver og former, der alle adskiller sig fra hinanden, men som alle har et fælles overordnet mål: At skade, ødelægge, overtage eller stjæle hele eller dele af din enhed.

Nedenstående typer af malware er de hyppigst forekommende:

Denne type malware er mere irriterende, end den er ødelæggende. Som navnet antyder, lægger denne malware sig i din browser og skaber uønskede pop-up-reklamer og lignende. Den har som udgangspunkt ingen destruktiv hensigt i dit computersystem, men kan alligevel sænke din computers arbejdshastighed.

Som navnet indikerer, har Spyware den funktion, at den udspionerer dig. Det er en malware, der lægger sig i systemet og monitorerer din trafik, dine login-oplysninger og passwords, således at disse på sigt kan sendes videre til en ukendt bruger, der kan misbruge dem.

Måske en af de mest kendte typer malware, selvom der findes mange forskellige underarter af computervirus. Den fungerer som sygdomstilstanden af samme navn, da virussen kan sprede sig rundt i computersystemet. Den kan gemmes sig i filer, mails eller programmer, og så snart den er blevet åbnet, begynder den at sprede sin virus til andre komponenter i computeren.

Worms eller orme minder om en malware-virus, men er knapt så skadelige. De foretager ikke selv nogen ødelæggelser, men kopierer i stedet sig selv og lægger sig overalt på et drive eller netværk. Orme kan dog, i sammenkobling med andre ondsindede funktioner, have skadelig effekt.

Denne malware har navn efter den græske sagnmyte om den trojanske træhest, hvori soldaterne gemte sig for at overraske fjenden. Således fungerer den moderne verdens trojanske onlinehest også. Den får adgang til dit system, fordi den udadtil ligner et harmløst program, som man uden tøven installerer på din enhed. Så snart den trojanske hest (eller Trojanen) er inde, vil den skabe backdoors til brug for hackere, som dermed har fået en åben bagindgang til dit system og din data.

Denne type malware har, som navnet antyder, til hensigt at afpresse dig. Så snart den har fået adgang til dit system, vil den overtage systemet og begynde at låse det ned. Den tilbyder derefter brugeren at låse sig op igen, hvis den respektive bruger betaler en løsesum.

Rootkit malware går, som navnet antyder, efter roden af systemet. Den forsøger at finde vej til det dybeste og mest vigtige sted i systemet, hvorefter den overtager styringen af computeren eller enhedens mest afgørende funktioner.

Denne form for malware forsøger at aflæse dine koder og nøgler til systemet for derigennem at vinde sig adgang til, kontrol over og indsigt i din enhed. Den kan overvåge din kommunikation på din enhed og kaldes også stalkerware.

Hvis uheldet er ude, og du desværre allerede er blevet inficeret med malware, så er der flere forskellige måder at gribe problemet an. Du kan dels vælge en automatisk metode, eller du kan forsøge at gøre det manuelt.

Automatisk fjernelse af malware kan foregå via forskellige malwarefjerner-programmer på markedet. Her kan man opnå effektiv slettelse af mange malware-programmer, men til tider er malwaren alligevel så intelligent, at den ikke sådan videre lader sig slette automatisk. Her kan man så forsøge sig med at fjerne malwaren manuelt.

Før, du manuelt forsøger at fjerne malware, kan du køre en malware-scanning for herigennem at se, hvilket program der er inficeret. På den måde kan du få klarhed over situationen, så du ved, hvor du skal sætte ind.

Det anbefales, at du frakobler dig internettet og genopstarter i sikker tilstand, uanset om det så er en almindelig PC eller Mac, du er i besiddelse af. Herefter kan du slette det pågældende program, som er inficeret. Det er også ofte en god idé at slette alle midlertidige filer, da der også her kan ligge skjult malware eller filer installeret af den pågældende malware.

Efter fjernelse af malware er det en god idé at køre en malware scanning på ny for at se, om man har fået fjernet problemet.

I takt med at hackere og cyberkriminelle forfiner deres listige online metoder og malware, således arbejder en helt anden gruppe af malware fightere også på højtryk for konstant at komme problemet til livs. Der er igennem tiden lavet adskillige anti-malware-programmer og der udsendes hele tiden lister over det bedste anti malware på markedet.

For optimal sikkerhed skal du bruge software, der kan forhindre, opfange og fjerne malware. De fleste anti-malware-programmer og antivirusprogrammer har alle disse egenskaber. Du har muligvis også allerede nogle beskyttende foranstaltninger tilgængelig. Brugere af NordVPN kan f.eks. aktivere CyberSec-funktionen for øget beskyttelse og blokere for adgang til hjemmesider, der er kendt for at distribuere malware eller være en del af phishing-angreb. Hvis du gerne vil vide mere om, hvad en VPN er, og hvordan den fungerer, kan du besøge ”Hvad er et VPN”-siden.

Tag hånd om egen internetoplevelse og beskyt dig på nettet.

Du kan fjerne malware på mange forskellige måder og med mange forskellige programmer og funktioner. Du kan have malware i din Android-telefon, der kan være tale om malware på Mac’en eller PC’en, du kan være ramt af ødelæggende iPhone malware, eller der kan sidde sløvende og destruktiv malware på dit Windows 10. Det korte af det lange er: Malwaren skal fjernes, og der skal hjælp til.

Men før skaden er sket, kan man faktisk komme en hel del problemer til livs ved at have tilegnet sig lidt basisviden om malware. Med let indsigt, opmærksomhed og sund skepsis kan man komme rigtigt langt, og man kan endda i visse tilfælde helt undgå malware af den vej. Vær derfor opmærksom på følgende faldgruber og gode tricks, når du færdes online:

• Åbn aldrig en ukendt eller mistænkelig mail. Den kan indeholde malware eller være led i et større forsøg på phishing.
• Åbn aldrig en vedhæftet fil fra en ukendt eller uventet afsender.
• Download aldrig et program eller fil, du ikke har kendskab til.
• Klik aldrig på pop-up-reklamer, du ikke kender.
• Klik aldrig på bannere, du ikke har kendskab til.
• Besøg aldrig hjemmesider, der virker mistænkelige, og som kan viderestille dig til hacker-hjemmesider.
• Vær altid opdateret med den nyeste software.
• Benyt ikke ukendte USB-enheder, som kan indeholde malware.
• Foretag hyppige ændringer af dine passwords.
• Vær opmærksom på fordelene og ulemperne ved inkognito surfing på nettet.