Vi har aldrig foretaget så mange transaktioner og handler på nettet, som vi gør lige nu. Og intet tyder på, at den udvikling vil blive ændret lige foreløbig. Vi handler dagligvarer, tøj, sko, cykler, møbler, rejser, aktier, mad og meget andet hver eneste dag, uden at vi efterhånden skænker sikkerheden en tanke. Men er en onlinebetaling på en hjemmeside egentlig sikker? Er PayPal sikkert? Er alt trygt og godt, så snart vi skimter ‘verified by VISA’ eller ‘3D secure’ logoet?
Laura Klusaite
Jul 29, 2020 · 3 min læsning
Det korte svar er nej. I en moderne online verden, hvor økonomien fremfor alt florerer som data på internettet, så er de kriminelle kræfter også rykket online. Og de hviler ikke på laurbærrene. Hvert år meldes der om stigninger i svindel med nethandel, og alene i 2019 blev der rapporteret over 800 millioner tilfælde af cyberkriminalitet på verdensplan.
Selvom netsvindel og cyberkriminalitet florerer i bedste velgående, så er der stadig en hel del ting, man som forbruger kan gøre for at danne næsten perfekte rammer for sikker betaling på nettet. Et bredere kendskab til de helt store faldgruber og en øget viden om de cyberkriminelles adfærd er faktorer, der kan skabe mere ro og sikkerhed. Her følger en liste over de vigtigste elementer, som man bør have styr på:
På HTTPS-hjemmesider er du sikret bag en TLS-kryptering. Du kan nemt tjekke om den pågældende hjemmeside er HTTPS, da det vil stå i adressebjælken lige før hjemmesidens navn.
Hackere gør et stort nummer ud af imitere andre officielle hjemmesider og forsøger derigennem at lokke dig til at blotte dine kreditkortoplysninger af den vej. Dobbelttjek derfor altid, at du er på den rette hjemmeside og ikke er blevet videredirigeret til en svindelside.
En populær og effektiv måde at hacke på er via phishing. Her forsøger cyberkriminelle at ‘fiske’ efter dine kreditkortoplysninger og personfølsomme data ved at sende dig mails med lokkende links, eller mails, der ud ad til kunne ligne officielle mails fra butikker, officielle instanser eller lignende. Vær derfor altid opmærksom på mistænkelige mails, hvori der opfordres til at klikke på vedsendte links. Tjek om linket eller mailen er fra den officielle udbyder ved f.eks. at undersøge e-mailadressen og/eller hjemmesiden, de henviser til. PayPal-sikkerheden er i den forbindelse gang på gang blevet brudt, fordi det er lykkedes hackere at lave næsten perfekte phishing mails, som ser ud til at komme fra PayPal.
Offentlige Wi-Fi netværker er ofte lette at hacke og tilbyder derfor en meget ringe sikkerhed for brugerne. Undgå derfor, om muligt, at shoppe online via disse netværk. Er det absolut nødvendigt at købe noget online, mens du er på et offentligt Wi-Fi, så kan du forbedre din sikkerhed på flere forskellige måder. Blandt andet via en VPN-forbindelse. NordVPN er en internationalt anerkendt VPN-udbyder, som kan sikre øget online privatliv og sikkerhed via flere forskellige funktioner. Eksempelvis ved at kryptere din datatrafik via en VPN-tjeneste, så ingen kan snage i dine oplysninger. Eller ved at tildele dig fremmede IP-adresser, så ingen længere kan trække information ud om dig via din oprindelige IP-adresse.
Det er en god idé at holde øje med samtlige transaktioner på din konto. Der kan gemme sig ekstra transaktioner, som hemmeligt er blevet trukket i forbindelse med en nethandel, eller der kan være blevet hævet ekstra meget i forbindelse med et netkøb. Hvis du hele tiden tjekker transaktionerne for hvert netkøb, vil du være på forkant med situationen.
Det er muligt at skifte til et virtuelt kreditkort, som man kan bruge til onlinehandel. På den måde undgår man at blotte sine kreditkortoplysninger fra sit fysiske kort, når man handler. Et virtuelt kreditkort kan også indstilles med et maksimumloft for køb per uge, måned eller år, så det vil blive spærret, hvis der pludseligt hæves for meget på kortet – eventuelt som led i en cyberkriminel handling.
Sørg altid for at have den nyeste version af din foretrukne browser, og opgrader den gerne med de nyeste sikkerhedsfunktioner og lignende. Skab altid stærke og unikke passwords, og undgå at benytte det samme password til alle sider.